Hønse digte

Digte om høns:

Små høns går i regnen

i regnen

i egne små verdener

lader deres små fødder ramme jorden

kraftige og håndre

dunede og bløde som fløjl

alting skal prøves

alting skal smages

de går rundt i egne små verdener

i egne små eventyr

hvem sagde de var dumme?

Deres små øjne titter gennem mørket der snor sig ind og ud af min jord

de er på vagt

på vagt for livet

for de ved aldrig hvad det kan finde på

hver dag er et nyt eventyr

selvom de er det samme sted

deres verden er kun der hvor de ønsker at være

aldrig længere

hanen stiller sig op postkassen og galer

og hans høns ser til

og han elsker dem

mennesker

over det hele

umådeligt interessante

de kommer ind, de går ud

de gir os frø

de bærer på ting

vi ved ikke hvorfor

endnu

huset er stort og gult

vi ved ikke hvorfor

men hvis døren er åben

så går vi ind

kattens gule øjne gir os selskab i natten

den går i eget ærende og helst i en buge omkring os

den følger egne veje og den ikke som høns

men dens poter er ligeså bløde

morgen solen

den bader os

i lys og i varme

og vi lægger os på terrassen og nyder den

når solen maler himmelen rød og danner hav til skyb-bådende

og så danser vi

ægget er lille, blankt og rundt

ægget er mit

ægget ligger mellem æg og strå

ægget er liv

mit liv

af Mig