Felicha kom gående ned mod søen. Vinden bar hende frem hen over arealerne og puffede hende i ryggen da hun stoppede op. Felicha knugede bogen ind mod brystet og trak vejret dybt ind før hun fortsatte. Skyerne bevægede sig hastigt over hende og søens vand var i oprør. De steder hvor græsset var ekstra langt bølgede strående og blev kastet rund af vinden. Felicha nød synet. Hvert træ ved søen svajede let og deres blade brusede. Solens stråler varmede hende i ryggen hvis ikke den var forsvundet bag en sky. Felicha løsnede sit hår så vinden kunne lege med det og fortsatte ned mod søen. Hun løb, smilede og lod hver en bevægelse afspejle den glæde der lige nu strømmede gennem hendes lille krop. Hun smed sig ned i skyggen af et stort piletræ der lænede sig ud over søen og dyppede sine grene i det oprørte vand. Felicha lænede sig ind mod den rug bark. Hun knugede bogen mere ind mod sit bryst. Vinden rev i det gamle grene og træet knagede sagte. Felicha lod et smil brede sig på sine læber. Hvor var det dog fantastisk at være lige her, lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar