Jeg sætter mig igen til tastaturet for at give jer alle sammen en lille jule hilsen og berette lidt om min jul og min december måned. Faktisk så startede vores jul allerede i november. Den 10 november kom den allerførste sne og den voksende julestemning begyndte at prikke op gennem huden på alle os friskole børn. Det var meget specielt for det er en af de første gange jeg kan huske at der har været sne på min mors fødselsdag.
1. december fulgte hurtigt efter med alt hvad der hører til. Vi havde dagen før klippet julepynt til torvet og der var blevet stillet et kæmpe grantræ op midt inde der hvor vi holder morgensang. Ude i klasserne blev der uddelt nisse venner og hygget til en den store guldmedalje.
En af de første dage havde vi luret en weekend at vi nok ikke kom i skole den næste dag, men for en sikkerheds skyld lavede jeg en sne lygte hvori jeg lagde, som alle der har set Pedersen og Findus nok ved er en selvfølge, et brev til nissen med et ønske om bunkevis af sne og helst så meget at det også forhindrede min far i at komme på arbejde. Godt nok kom min far på arbejde, men sne det fik vi. Det ved alle der lige nu sidder og kan ikke komme hjemme fra, fordi de ikke kan få deres bil ud af indkørslen på grund sne.
Uheldigvis besluttede den onde sne at gøre det af med mig da den også forhindrede os i at komme ud og købe vinter tøj så jeg rente rundt i regnfrakke i minus -7 grader.
Hele december havde vi desværre ingen problemer med at komme i skole, kun med at komme hjem. Flere dage ventede jeg på skolen til klokken 4. Det var først her da vi fik ferie at det tog rigtig fat. Jeg tror det var i starten af ferien at farfar og Elisabeth reddede mig fra en meget kold død og tog mig med ud og købe vinterfrakke. 2 dage før jul var vi ude og købe julegaver men da jeg ikke fik købt så meget tog mig og far ud igen allerede næste dag. Men da mig og far var kørt ned til lægehuset i Osted løb bilen tør for strøm. Vi måtte ringe rundt til forskellige indtil vi fik fat på Dirk der kom ned og reddede os med 2 kapler og sin bil. Tak Dirk, en flaske rødvin til dig. Mig og far kom heldigvis afsted uden problemer, men det var jo som vi alle ved dagen hvor der skulle komme denne sindssyge snestorm, så vores tid var begrænset. I midlertid vil jeg sige at vi ikke fik så meget som et snefnug!
Juleaften var lidt af et kaos. Vores vej var fuldstændig lukket og der var ingen chance for at de ældre eller de yngste ville kunne klare det uden store anstrengelser. Da farfar, Peter, Stine og lille Johanne kom, nåede de at køre fast inden vi nåede ud til dem. Mig og far tog turen derud, bevæbnet med sneskovl og kælk, men før vi nåede frem havde Flemming, vores traktor kørende helt af en nabo, heldigvis fået dem fri. Så fik den lille kusine og hendes mor en spændene oplevelse af at køre traktor. Farfar fik også en tur og mens vi andre slæbte julegaver.
Det næste hold var mormor og morfar. Først kom morfar bagefter kørte Flemming tilbage og hentede mormor, pakket med julegaver og risalment.
Lidt efter havde vi en telefon samtale med Moster og Nick som fortalte at de var kørt tilbage for at hente mere varmt tøj da de havde tabt bundpladen på bilen.
Det gav rednings holdet en lille pause til at kikke på et yderst fuglerigt foderbræt. Lidt efter skulle vi afsted igen for at hente Moster og Nick der havde taget en hurtig løsning og var kørt ned alligevel. Thomas græd hele vejen fordi han ikke havde nok tøj på da vi ikke kunne finde hans flyverdragt. På det tidspunkt var det allerede ved at være mørkt. Til slut kom Moster Dytter og Johannes og for at være friske trak mig og Moster i overtræksbukserne og tog med også selvom det var bælg mørkt.
Resten af aftenen gik fint og uden problemer. Da ingen kunne komme hjem overnattede de fleste her hvilket resulterede i at jeg kom til at sove sammen med Asmus. Jeg fik mange fantastiske gaver og en dejlig aften der sluttede kl 00.20.
Dagen derpå(altså i dag) gik med at følge folk hjem og op til deres biler også igen transporteret i traktor. Dog fik vi en omgang skæl ud af Ronnie fordi vi havde parkeret vores biler foran porten til traktoren så Ronnie ikke kunne køre sin svigermor hjem, så vi var ude allerede tidligt om morgenen og flytte bilerne. Når man går derude i alt det hvide mødte man ofte små grubber af jule gæster fra vores naboer, hvilket var en meget hyggelig og lidt magisk oplevelse. Senere på eftermiddagen forsvandt vandet så vi koger sne til kaffen og håber på at strømmen ikke også ryger. Vi hører om at mere snevejr vil ramme os og i frygter meget for vores høns for vi har allerede mistet en høne p.g.a frost. Vi har mad nok i huset til at kunne overleve og drengene har fået så mange wii spil at de nok skulle kunne underholde sig selv, hvis vi ender med at side fast igen på grund af sne. Så vi overlever så længe strømmen holder.
Så frygt ikke for os men hellere for bornholmerne som ikke har strøm og hils omkring jer!
GLÆDELIG JUL ALLESAMMEN!!!
Kærligst Eline
ps. illustrationer kommer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar