mandag den 11. april 2011

Små børn = total smadret praktikant!

Første dag i praktik forløb ok hvis vi ser bort fra at jeg er totalt smadret. Børnene var da enormt søde(Bortset fra de mange kommentarer til min bølge. Gggrrrr...). Vi gik tur om morgenen ned til en lille legeplads efter at have været ude og lege lidt på børnehavens legeplads. I min lille gruppe er der 7 børn 5 på fem og 2 på 4. Jeg har haft meget at gøre med en lille unge ved navn Frederik som dog virkede lidt mistænkelig over at skulle have en kæmpe pige, omkring fire gange så stor som ham selv, til give ham flyverdragt på. Så sad jeg og talte med Simon og Thomas som er omkring de fire snart fem år da vi spiste madpakker. På vores første lille udendørs legetime kom jeg ud at snakke med nogen af de større børn (lad mig sige det sådan her; alt er relativt) bla. Olivia og Andrea som, så vidt forstået, skulle være 4. Sidst på dagen legede jeg gemmeleg med en halv børnehave som så ud som om det morrede dem helt vildt at have en stor pige som ikke forstod så meget omkring sig. Noget af det sjove var at alle børnene gik rundt og kaldte mig Mia. Hvorfor forstod jeg ikke før jeg talte med en anden praktikant på 18 som havde nogenlunde samme højde som mig. Olivia lagde også godt ud med at spørge; først hvor gammel jeg var og derefter om jeg ville kalde mig selv en ung dame. Hun forsatte og ytrede sig højlydt om den skændsel, at jeg ikke havde en kæreste. Mia(den anden praktikant) viste sig at være lidt mere end praktikant da hun havde været i børnehaven i mere end 2 år og skulle fortsætte lang tid endnu. Udover de andre af dagens store begivenheder fejede jeg en hel Legeplads sammen med en af ungerne der ville lege oprydnings team.

Status er at jeg er total smadret! Jeg har brugt af alle recurcer og har en idé om at det bliver en mere boglig dag imorgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar