Kedede mig lidt igen...

Felicha skævede lidt til den regntunge himmel da hun trådte ud. Hun havde på fornemmelsen at de ikke ville være i stand til at holde på regnen meget længere. Felicha holdte uglen tæt ind til kroppen hvilket fik den til at tude irreterret og sprede sin vinger. "Undskyld" mumlede hun og smilede et kort øjeblik før hendes ansigt igen blev trukket i en nervøs trækning. Hun knugede halssmykket i hånden idet hun næsten havde glemt det var der. Hun fortsatte ind på midten af gården hvor det store springvand med de fire ørne stod og trak uglen lidt ud fra kroppen på armen. Hun tøvede lidt før hun fastgjorde brevet til dets ben. Hun skulle helst slippe uglen og lade den flyve før andre nysgerrige elever blev tiltrukket og hun skulle til at forklare sig, men alligevel havde hun svært ved at slippe den og lade den flyve sin vej. Felicha trak den igen ind til sig og stod stille mens hun lyttede til uglens sagte, uforstående tuden.