Det værste er...

...når man ved man ikke burde.

Når man ved at det er forkert, men følelserne ligger og danner mur,

og er umulige, som et lille barn.

Som om ens baghoved kan styrer det hele, hvis bare det råber højt nok.

Og man ved, som logikken rigtigt nok pointere, at man burde være konsekvent,

og kræve lidt mere af sig selv.

Og alligevel kan følelserne bare blive ved med at skrige og hyle og græde,

Og have så ondt af sig selv at man er ved at kaste op over det.